Jeg nyder roen i mit atelier.
Jeg kan efterlade rummet med bevidstheden om, at nu er et billede færdigt.
Men næste dag kan billedet se anderledes ud.
Nattens søvn , tiden, og lyset kan gøre, at der fortsat skal arbejdes med motivet.
Dette gør, at jeg kan udsætte mødet, være bange for mødet,,,, for èr billedet nu som jeg oplevede det sidst ?
Skal "kampen" genoptages... og ifald ja, hvor skal jeg så hen ?
Derfor kan roen i rummet hurtigt blive til larm og uro i kroppen....
Sådan er det vist at skabe...
